Tiufkær byfest 2015

Lørdag den 27. juni 2015 afholdes den 34. byfest i Tiufkær i Damgaards festligt pyntede hal.

Vi starter som sædvanligt allerede om eftermiddagen kl. 13:30 med optog gennem byen. Starten går fra tidligere Butik Thomassen. ALLE børn og voksne er velkomne med deres pyntede ”køretøjer”. Vi samles på pladsen bag smeden, hvor der vil være leg og sjov for børn og barnlige sjæle, samt hygge for de voksne i et par timer.

Igen i år arr. vi havetraktor ringridning, og alle kan deltage både børn og voksne. Der er præmier til bedst pyntede havetraktor.

Øl og vand kan købes. I tilfælde af regnvejr går vi indendørs i Damgaards hal.

Festen starter kl. 18:00, hvor man enten kan medbringe sin egen mad eller købe 2 slags kød ( glaseret skinke og tyndstegsfilet med tilbehør) Maden leveres  igen fra Børkop Gårdbutik. Husk selv at medbringe kniv og gaffel. Der kan selvfølgelig købes øl, vand, vin, snaps m.m. til rimelige priser.

Prisen for mad er 120,- kr. pr person. Børn under 14 år 60,- kr.(børn under 3 år gratis)

I løbet af aftenen vil der være amerikansk lotteri og ”TIUFKÆR-QUIZ”. Vi vil også finde vinderen fra sidste års byfest. Evt. sponserede gaver til lotteriet modtages gerne.

Deltagelse koster 50,- kr. Børn under 18 år gratis.

TILMELDING & BETALING AF MAD skal ske senest den 20. juni 2015 hos:

Rita og Otto (Frisør Rita)

Tlf. 75 86 04 06 eller rita@famskak.dk.

 

Pyntning foregår fredag den 26.juni kl. 19:00 på Damgaard.

Mange hilsner fra

Tiufkær Fællesråd.